Kan jeg tillade mig at søge terapi?
Kan jeg tillade mig selv at søge terapi, når mit barn har det svært?
For burde jeg så ikke bruge alle mine kræfter og energi derhjemme? Det er én af de indre kampe, man kan have med sig selv, som “diagnose-mor” eller “diagnose-far”,
Men når diagnoser, skole-hjem-samtaler og evig bekymring fylder hverdagen, bliver dit eget nervesystem overbelastet. Ofte har den belastning stået på gennem længere tid, for det er jo ikke en situation, der bliver fikset hurtigt. Som forælder til et barn med en diagnose, så skal du også selv gennem en lang proces, hvor du skal vænne dig til en anden virkelighed.
Jeg har selv ligget vågen om natten med en stor knude i maven af bekymringer, så jeg kender det alt for godt.
Mange forældre får dårlig samvittighed over at bruge tid og penge på sig selv, når det er barnet, der har det svært. Men din trivsel er fundamentet for dit barns trivsel. Et barn i alarmberedskab har brug for voksne med et velreguleret nervesystem. Dit barn har brug for at mærke, at det hos dig kan finde styrke og tryghed, når andet føles som kaos indeni. Og det kan du ikke give, hvis du selv er tom indeni. Du kan simpelthen ikke hælde fra en tom kop.
I min klinik kæmper vi ikke mod systemet, det får du et frirum fra hos mig. Vi fokuserer på at genopbygge dit overskud, så du kan holde til hverdagen. Så du igen kan få en følelse af, at dit eget batteri er ladet godt op.
Nogen er gode til at sætte en masse ord på det, der føles svært, når man er presset i sit forældreskab, andre mærker tomhed, udmattelse og følelsen af at være helt drænet.
Du kan læse mere her, Forældreskabet om nogle af de problematikker, der kan udspille sig, når ens barn har en diagnose eller er i mistrivsel, og som der kan arbejdes med i terapi.
