Forældreskabet – udfordringer når man har et barn med diagnose eller i mistrivsel
Når vi bliver forældre, følger der naturligvis en masse glæder med. Det er der vist ingen, der er i tvivl om. Men for nogle udvikler forældreskabet sig til noget andet, end det vi måske drømte om eller forestillede os, før vi fik børn.
Har du et barn, der har det svært, har en diagnose, særlige behov eller er i mistrivsel, og måske har været det gennem længere tid, så er det meget krævende at være i som forældre. Det er både hårdt at se på, at vores børn ikke trives, og det kan opleves som evig kamp uden lys forude.
Det kan være et enormt pres og belastende at have et barn, der har det svært.
Du har måske et barn, der oplever usikkerhed, har angst, er trist, har lavt selvværd, er ensom, eller har kaos indeni.
Måske har dit barn en diagnose som ADHD eller autisme, måske har dit barn et fysisk handicap eller andet, der fylder i jeres familie og hverdag. Underordnet, hvad der er kendetegnende for netop dit barn, så kan det opleves enormt slidsomt og drænende indeni for dig.
Du er ikke alene. Og der er hjælp at hente. Det er vigtigt, at der er nogen, der også passer på dig i sådan en situation, og her kan terapi være en oplagt mulighed. Dit barn har brug for dig som en tryg base, og din ro og dit nervesystem, kan hjælpe dit barns nervesystem, når det er ude af balance. Du kan kontakte mig her .
I terapien finder vi sammen ud, hvad du har behov for alt efter din situation. Jeg har fokus på ikke at give dig ekstra opgaver, men tværtimod at tillade dig at slippe noget af alt det, du bærer på lige nu. For du har ikke brug for endnu en opgave. Du har nok lige nu.
Når man har et barn, der har det svært, kan der være forbudte og skamfulde følelser forbundet med det. Måske du savner et sted at læsse af, et sted hvor det er helt okay at græde eller råbe, fordi det er ekstremt hårdt det hele. Et sted, hvor det faktisk er ok at sige højt, at du savner dit gamle dit liv eller er rigtig bange for, hvordan det skal gå med dit barn.
Nogle af de problematikker, der kan være kendetegnende for dig som forældre til et barn med diagnose eller i mistrivsel er:
Skyld og skam
Måske er du optaget af, om du kunne have gjort noget anderledes. Det kan være, at du bebrejder dig selv for at være medvirkende til, at dit barn er endt der, hvor det er. Måske har du en oplevelse af, at du burde have set tegn på diagnose eller mistrivsel tidligere og reageret noget før.
Måske er du flov og skammer dig over, at du har svært ved at rumme dit barn, eller mister besindelsen og reagerer uhensigtsmæssigt til tider (det kan ske for os alle). Måske skammer du dig over dit barns opførsel i offentligt rum. Det kan også være, at du skammer dig over, ikke at “have styr” på situationen eller fordi, opdragelsen ikke kan ske ud fra gængse normer og principper, da dit barn naturligt skal opdrages under andre hensyn. Med skam og skyld følger dig også en masse tvivl. For hvordan ved du, om du gør det rigtige, hvem kan hjælpe dig osv. Det er nogle af de spørgsmål, jeg hører i min klinik. Men husk, du gør det godt. Din skam og din skyld opstår ud fra en dyb kærlighed til dit barn, for ellers var du jo ligeglad.
Ensomhed og isolation
Det kan være enormt ensomt at have et barn med diagnose eller i mistrivsel. Alt fokus er ofte på bare at få hverdagen til at fungere. Dit barn har måske svært ved at rumme andre mennesker, fordi det er svært lige nu. Måske har du ikke overskud til at dyrke dine andre relationer, så du isolerer dig mere og mere, for at tage hånd om det derhjemme, og for at være der for dit barn. Måske føler du dig alene i at skulle finde ud af systemet, være den der tager initiativ til at kontakte PPR, kommune og skolen. Måske føler du dig også alene i dit parforhold, hvis I ikke føler, at I har et godt samarbejde om at hjælpe hinanden og jeres barn.
Der kan være mange grunde til, at du som forælder isolerer dig. Måske har du en følelse af, at omverdenen ikke forstår dig og dit barn, og det nemmeste er derfor at trække dig fra andres meninger og holdninger. Det kan også være, at du oplever, at du ikke bliver inviteret til forskellige begivenheder så ofte, som du plejer. Det kan både skyldes, at din omverden vil tage hensyn til dig (de kan tænke, at det magter du ikke/kan ikke overskue), eller at du selv alt for ofte har måtte melde afbud af hensyn til dit barn. Du kan få følelsen af at stå på din egen øde ø. Ofte kommer denne ensomhed snigende over tid.
Stress, udmattelse og pres
Når der aldrig er ro på derhjemme, hvor vi helst skulle finde energi og tryghed, så belastes vores nervesystem. Vi smittes af hinandens nervesystemer, så hvis dit barn f.eks. er udadreagerende, så kan du ikke holde til det over tid, og dit eget bæger flyder lettere og lettere over. Det er en ond cirkel. Det er enormt krævende, og det siger næsten sig selv, at det er udmattende over tid. Du kan føle dig udmattet sådan helt ind til knoglerne. Dit overskud er formentligt meget lille. Sådan et langvarigt pres sætter sig i kroppen, og det kan være nødvendigt at søge terapi for at få hjælp og støtte til få kontakt til din krop igen og til at få ro på nervesystemet. Bekymringer, tankemylder, følelse af at have en konstant knude i maven eller brystet er nogle af de tegn der kan være, hvis dit bæger er fyldt. Måske ligger du søvnløs om natten, måske føler du, at hjemmesituationen fylder ALT.
Måske er du godt på vej til at blive ramt af forældre-burnout, det finder du et blogindlæg om her.
Sorg over at familielivet ikke blev som forventet
Måske du oplever en sorg over, at jeres familieliv ikke blev, som det du drømte om. Måske du oplever, at “alle andre har det meget bedre end dig” i deres familier. Måske du oplever, at jeres situation derhjemme ligefrem hæmmer dig i at gøre noget, som du faktisk har lyst til, noget som er betydningsfuldt for dig. Det kan også være, at du føler en sorg, over det ungdomsliv, som du ved, at dit barn sandsynligvis vil gå glip af med fester, afgangseksamen fra folkeskolen, videregående uddannelse osv. Det er en helt almindelig følelse, og ofte en del af den proces, som du gennemgår, når du har et barn med diagnose eller i mistrivsel.
Balance mellem hensyn til barnet, søskende, parforhold og eget velbefindende
Det kan være svært at opretholde balancen og have en oplevelse af harmoni i sit liv, når man lever sammen med et barn, der har det svært, har en diagnose eller er i mistrivsel. Måske kæmper du med en dårlig samvittighed ift. opmærksomhed til dit barn og evt. søskende. Søskende kan opleve at leve som skyggebarn, hvor det er barnet med udfordringer, der ofte prioriteres. Måske ikke af ond vilje, måske for at undgå nedsmeltninger – grundende kan være mange, og ofte kan det være svært at tilgodese søskende så tilstrækkeligt, som du gerne vil.
Måske er det svært at finde overskud og energi til dit parforhold, hvis du er i sådan et. Det kan også være, at du ligefrem oplever konflikter i parforholdet, fordi I måske ser forskelligt på tingene, håndterer det forskelligt, eller har forskellige meninger og oplevelser omkring det hele. Vi kan ikke ændre på andre mennesker, men vi kan ændre os selv, vores måde at kommunikere på og være på, og på den måde inspirere vores partner positivt.
Måske oplever du gang på gang at gå på kompromis med dig selv og dine behov. Hvis dit barn med diagnose kræver dig meget af tiden, kan det være svært at finde tid til dig selv, finde ro eller i det hele taget bare at få lov til at prioritere det, du nu har lyst til at lave og gøre.
Du kan opleve en form for et identitetstab, hvor du ikke kan genkende dig selv, som du var, før du fik børn. Terapi kan være en hjælp til at finde ind til det betydningsfulde for dig. Du kan kontakte mig her.
Psykoterapi til dig, der er presset og belastet i dit forældreskab.
I terapi hos mig får du et trygt og nærværende rum til det, der fylder hos dig. Hos mig er der fokus på dig – og ikke dit barn. Så du kommer alene, uden dit barn.
Sammen kan vi undersøge og have fokus på:
- hvad du oplever som ekstra krævende i lige netop din situation.
- konkrete små kropslige øvelser til at få ro på dit nervesystem, der formentlig har været på overarbejde længe.
- hvad dine egne behov, værdier og grænser er.
- accept af din livssituation, så du fremadrettet får mere fokus på det, der giver mening, i stedet for det, der ikke kan ændres og dræner.
- hjælp til dig generelt i at stå i det svære og rumme din situation, måske har du en frygt omkring fremtiden.